Er du blevet sigtet i en sag om skatteunddragelse af gevinster på kryptovaluta?

Udgivet den
9.9.2024

Flere bliver sigtet for at have undladt at selvangive fortjenester på bitcoins. Men hvad betyder det at være sigtet? Og hvordan foregår forløbet med Skattestyrelsen? Det forsøger vi at besvare i denne artikel.

Siden 2018 har Skatteforvaltningen intensiveret sin kontrol med kryptovaluta. Dette har ført til flere tusinde kontrolsager, hvoraf Skattestyrelsen i ca. 7 ud af 10 af sagerne træffer afgørelse om at hæve skatteyders personlige indkomst. Disse sager bliver automatisk videresendt til Skattestyrelsens straffesagsenhed.

Straffesagsenheden skal vurdere, om skatteunddragelsen er enten groft uagtsom eller forsætlig, i hvilket tilfælde der kan ske straf med bøde eller fængsel. Sagerne indledes med en afhøring med Skattestyrelsens straffesagsenhed, hvor man bliver stillet en række spørgsmål med henblik på, at vurdere skatteunddragelsens tilegnelse. Ens forklaring bliver noteret i en forklaringsrapport, som man har ret til at kommentere, inden der træffes afgørelse.

Efter skattekontrollovens § 86 har Skattestyrelsens straffesagsenhed kompetence til at afslutte sager administrativt, hvis det skønnes, at skatteunddragelsen ikke vil medføre højere straf end bøde. Hvis sagen afsluttes med et bødeforlæg, vil det som udgangspunkt ikke medføre nogen anmærkning på straffeattesten.

Hvis det skønnes, at straffen kan udgøre fængsel, vil sagen blive overdraget til politiet, som vil vurdere, om der skal rejses påtale. 

Det er vigtigt, at man er opmærksom på sine rettigheder, hvis man bliver sigtet i en sag om unddragelse af fortjenester på kryptovaluta. Blandt andet har man ret til en forsvarsadvokat, som har ret til at få udleveret samtlige af sagens dokumenter og deltage i afhøringen med Skattestyrelsen.

Det er også vigtigt, at man sammen med sin forsvarsadvokat drøfter sagen, så man kan tilrettelægge det bedste forsvar.

Hvis du er blevet sigtet i en sag om unddragelse af fortjenester på kryptovaluta, er du velkommen til at kontakte advokat Payam Samarghandipayam@samarlaw.dk eller 60793777. 

Articles

arrow up right icon
arrow up right icon