De seneste år er der flere handelsplatforme, hvor brugere har haft deres kryptovaluta opbevaret, som er gået konkurs. Konsekvensen er, at man midlertidigt mister adgangen til sine kryptovaluta, og at man ultimativt kan miste dem. Skatterådet har i en nylig afgørelse behandlet de skattemæssige implikationer af disse, som vi redegør for i denne nyhed.
Det er formentlig ikke nogen nyhed for folk, der handler med kryptovaluta, at der er risici forbundet med at opbevare sine kryptovaluta på centraliserede platforme. Risikoen har materialiseret sig som en tilbagevendende begivenhed fra 2014, da Mt.Gox blev taget under konkursbehandling. Det samme er senest sket for platforme som FTX, Celsius, Voyager og BlockFi. Fælles for dem alle er, at de tilbød deres kunder at opbevare deres beholdninger af kryptovaluta. Når platformene af forskellige årsager tages under konkursbehandling, rejses der dog en række juridiske spørgsmål, hvoraf Skatterådet i en nylig afgørelse har vurderet de skatteretlige implikationer.
Når en platform tages under konkursbehandling, har dets kunder et krav mod konkursboet svarende til de kryptovaluta, som de havde opbevaret på platformen på tidspunktet for konkursbehandlingen.
I de fleste jurisdiktioner findes der en pendant til reglerne om separatistkrav i medfør af konkurslovens § 82, hvorefter man har ret til at få udleveret, hvad der tilhører en, uden at det kan inddrages i konkursboet konkursmasse. En betingelse herfor er, at ens beholdning af kryptovaluta separeres fra andre beholdninger af kryptovaluta.
For samtlige platforme, der er taget under konkursbehandling, har det imidlertid været gældende, at kundernes indestående for det første ikke har været separeret og for det andet har indgået på selskabets balance. Det vil sige, at det krav, man som kunde har, indgår som et massekrav og dermed ikke et separatistkrav. Man kan dermed ikke straks få udleveret de kryptovaluta, der tilhører en, men må vente til efter at kurator har færdigbehandlet konkursboet.
Behandlingen af konkursboer, der indbefatter handelsplatforme for kryptovaluta, er komplicerede og har historisk taget mange år at behandle. Hvis man har haft opbevaret kryptovaluta på en handelsplatform, der er taget under konkursbehandling, må man derfor påregne, at der går en række år, før man eventuelt får sine kryptovaluta igen. Det er et selvstændigt spørgsmål, om man får sine kryptovaluta igen, da de indgår i boets konkursmasse, og udgifterne til bobehandlingen skal således fradrages disse midler.
Det er vigtigt at understrege vigtigheden af, at man anmelder sit krav i konkursboet.
Så snart handelsplatformen tages under konkursbehandling, overgår ens beholdning af kryptovaluta juridisk til at udgøre et krav mod konkursboet. Det er her værd at bemærke, at Skatterådet i afgørelsen slår fast, at overgang i sig selv ikke er en skattemæssig realisation af de omhandlede kryptovalutaer, idet de er erhvervet i spekulationshensigt. I så fald kan der kun kan opnås et tabsfradrag efter statsskatteloven, hvis tabet sker på grund af en handel, eller hvis tabet kan sidestilles med et handelstab.
Hvis kravet mod konkursboet derimod er opgjort i en fiatvaluta som eksempelvis USD eller EUR, kan kravet i stedet behandles efter kursgevinstloven. Skatterådet lægger således til grund, at fordi kravet i afgørelsen er opgjort i USD, så udgør det et pengekrav, som kan berettige en fradragsret.
Der opnås dog først en fradragsret, når konkursboet er gjort endeligt op. Årsagen hertil er, at det først er på dette tidspunkt, at det er opgjort, om der er nogen dividende til kunderne, og man derfor kan opgøre størrelsen på sit tab og dermed også fradrag.
Det kan være problematisk for nogle at have en væsentlig formue ”låst” i et konkursbo, hvor der er ringe udsigter til nogen dividende, men hvor man først opnår en fradragsret efter en lang årrække.
Man kan imidlertid ”forcere” et tab – og dermed en fradragsret – ved at sælge sit krav til en tredjemand. Der har både for Mt.Gox og FTX’ tilfælde været professionelle virksomheder, der har tilbudt konkursboernes kunder at købe deres krav, mod at kravet overgår til disse virksomheder. Skatterådet bekræfter, at et sådant salg vil udløse et fradrag, naturligvis forudsat at der er tale om et tab, som i øvrigt kan dokumenteres overfor Skattestyrelsen.
Det gør vi givetvis. Der er gode grunde til at antage, at årsagen til FTX’ konkurs skyldes bedrageri, og ikke manglende finansiel regulering. Den 30. december 2024 træder MiCA imidlertid i kraft og vil omfatte alle handelsplatforme i EU og platforme, som tilbyder handelsaktiviteter til kunder i EU. MiCA indeholder flere regler, hvis overholdelse vil forhindre, at MiCA-omfattede virksomheder havner i samme situation som eksempelvis FTX. Dels er der således strenge krav til at separere kundemidler fra selskabets midler, og dels er der krav til at have udarbejdet politikker til brug for afvikling af virksomheden. Hensigten med sidstnævnte er at undgå en uforholdsmæssig stor økonomisk byrde for kunderne i tilfælde af konkurs.
Skatterådets afgørelse kan læses her.
Som Danmarks eneste specialistkontor indenfor kryptovaluta har Samar Law stor erfaring med at rådgive i sager vedrørende den skattemæssige behandling af kryptovaluta. Ønsker du rådgivning om beskatning af kryptovaluta, opfordrer vi dig til at kontakte advokat Payam Samarghandi på payam@samarlaw.dk eller mobil 60793777 for en uforpligtende samtale.
.svg){kind=icon}
